Mit første forsøg på at binde på tredobbelt sjæl.
Den lille brillekrukke ved siden af var mit første forsøg
på at binde med usynlige nedbindinger.
Jeg holder meget af naturmaterialernes uregelmæssighed!
Jeg elsker brocher!! Det være sig i ædle metaller, træ, gamle broderier og nu også i løbbinding. Jeg havde lyst til at se, hvor småt jeg kunne løbbinde, så det var udgangspunktet i brochen. Jeg synes, det er smukt, når ting “vokser ud over” kanter og spreder sig. Derfor bruger jeg ofte mine brocher, så de netop stikker enten op over kanten på beklædningen eller bliver 3-D agtige i deres udtryk. Det er også vigtigt for mig, at en broche former sig efter sin placering, altså følger kroppen, så det ikke bliver noget påklistret, men mere integreret og organisk. På den måde kan man også forme brochen til at sidde fx på skulderen frem for på brystet.
Jeg har brugt alle de små garnprøver, som jeg for mange år siden lavede på et plantefarvningskursus. I flere år hang de flot i mit arbejdsværelse, men nu lå de gemt væk i en æske, derfor syntes jeg, de kom til ære og værdighed på denne måde.
Jeg kan godt lide at selv farve mit garn. Både for at få nogle nuancer tone i tone og for at lave farveforløb fra mørk til lys.
