Lige siden jeg i 2006 flyttede til Samsø og så det første aftenskolekatalog, hvor Anne Birgitte tilbød kurser i løbbinding har jeg tænkt, at det ”var noget for mig”.
Materialerne, teknikken og udtrykket appellerede i den grad til mig.
Desværre lå alle kursusaftener og weekender på mine arbejdsdage, så det blev aldrig til noget.
Første 10 år senere i september 2016, mødtes Anne Birgitte og jeg af helt andre årsager og jeg fortalte straks Anne Birgitte om min fascination af løbbinding og hendes ting.
Da Anne Birgitte i januar 2017 skulle afholde et weekendkursus i det gamle bibliotek i Nordby, tilbød hun mig at deltage.
Og ganske rigtigt. Det var lige noget for mig.