Jeg elsker brocher!! Det være sig i ædle metaller, træ, gamle broderier og nu også i løbbinding. Jeg havde lyst til at se, hvor småt jeg kunne løbbinde, så det var udgangspunktet i brochen. Jeg synes, det er smukt, når ting “vokser ud over” kanter og spreder sig. Derfor bruger jeg ofte mine brocher, så de netop stikker enten op over kanten på beklædningen eller bliver 3-D agtige i deres udtryk. Det er også vigtigt for mig, at en broche former sig efter sin placering, altså følger kroppen, så det ikke bliver noget påklistret, men mere integreret og organisk. På den måde kan man også forme brochen til at sidde fx på skulderen frem for på brystet.