Den strågule kurv er inspireret af en kurv jeg bandt til en udstilling på Herningsholm. Kurven var inspireret af farverne på heden. Den strågule farve i sisalgarnet har længe været blandt mine yndlingsfarver.
“Heden”
Papir- og sisalgarner til endestykkerne.
De færdige endestykker.
Den færdige kurv Materialer: Sjæl: papirsnor Bindegarn: sisal- og papirgarn Måll: højde u. hank: x cm og længde: x cm
En af mine ældste UFO’er (ufuldendte objekter) var denne brune kurv i sisal. Den var nok 15 år gammel. Med mellemrum er jeg stødt på den og ikke anet, hvad jeg skulle stille op med den.
Jeg husker intet om, hvorfor jeg stoppede efter at have målt ud til mønster (de hvide mærketråde).
OG: Hvorfor i alverden valgte jeg at binde med brunt garn? Forleden stødte jeg på denne UFO igen, og denne gang sprang en ide til, hvad jeg kunne få ud af den
Det er altid så herligt at gå i garnkasserne. Finde garn frem og bestemme farver. Jeg endte med et oplæg i disse grønne nuancer i sisal og papirgarn.
Endestykker
Kurven blev øget med adskillige omgange. Et monteringsarbejde forestod, hvilket er meget forskelligt fra langt de fleste løbbundne arbejder.
Teknik: lukket løb Materialer: Sjæl: sisalreb (kurv og hank) og papirsnor (endestykkerne). Bindegarn: forskellige sisal- og papirgarner. Mål: kurven er 16 cm høj (40 cm med hank), 56 cm lang og 27 cm bred. Endestykkerne måler 24 cm i diameter.
Jeg har længe haft et billede inde i mit hoved af en havblå tingest med strandting på -“Sommerminde”. Jeg ville gerne bruge sisal for den struktur ville passe godt. Men sisalen er tyk og svær at binde på en enkelt papirsnor, så jeg brugte først tre. Det blev desværre for klumpet. Jeg lavede en blå spiral i det sorte. Desværre slap den sorte sjæl op lidt før beregnet. Derfor kom afslutningen også på fremsiden. ØV!Stenen blev syet på mens jeg var “dernede”. Tangen og muslingerne er limet på. Sjælen er som sagt sort tre-cordet papirsnor. Jeg har bundet først med sisal og så tynd jute. Det blå er hjemmefarvet.
Detalje
Teknik: lukket løb Materialer: Sjæl: tre cordet papirsnor Bindegarn: sisal og tynd jute Garnet er egen indfarvning. Mål: 19 cm høj og 19 cm bred
Cylinderformen
er velkendt og så anvendelig – med eller uden låg. En skål eller et fad ligeså.
Nogle gange kan det være praktisk at kunne se, hvad beholderen indeholder; og
beholderen alligevel er delvist lukket.
Kunne en anderledes form bruges? En skålform, bøjet og med påsatte cirkler eller ovaler. En cirkel, bøjet og med påsatte cirkler (ovaler er under udarbejdelse). For sammenligningen og forskellens skyld.
Alle beholdere er bundet i lukket løb og med blåt hør 8/5. Sjælen er en papirsnor. Farveeffekterne er bundet med merceriseret bomuldsgarn. Monteringen af cirklerne/ovalerne kan være svær at få pæn.
Jeg er i tvivl! Er disse nye former overhovedet gangbare?
I Mårup Gruppen har vi hver sommer et benspænd i forbindelse med vores sommerudstilling.
Benspænd
er betegnelsen for en opgave. Det er ikke et decideret emne, men en opgave, der
ligesom spænder ben for det, man ellers laver!
I år har vi fået udleveret en knogle fra en ravn. Noget der igen igen har skabt mange frustrationer og spekulationer. Hvad gør jeg, hvordan får jeg den anvendt.
Og
det er jo netop hele ideen med ”Benspændet. At bringe os ud i noget, som ligger
langt udenfor det, de fleste af os ellers arbejder med, og de materialer vi
ellers bruger.
En
udfordring som fordrer en løsning!
Jeg havde aldrig troet, jeg nogen sinde skulle komme til at arbejde med knogler….
“Freddy havde en haveslange.” (artikel i “Husflid 4/2005 red.) Den har jeg aldrig glemt og altid haft lyst til at prøve.
Vi har boet i sommerhus i 3 uger, fordi vi er ved at få nyt gulv i stuen og ikke kunne være nogen steder. Så jeg havde brug for noget håndarbejde der varede rigtig længe. Og der kom slangen ind i billedet. Klippe strimler, sy dem sammen og vikle. Det var tidskrævende! Men sjovt. Og der var mange dage med sol og lunt vejr, så jeg kunne sidde ude. Det støver ret meget. Jeg ville lave en snavsetøjskurv til soveværelset. Men 20 m slange var desværre ikke nok og jeg kunne ikke få fat i en mere, der var nøjagtig ens. Så jeg blev nødt til at afslutte, inden den nåede den ønskede højde på 46 cm. Hanken var svær at få pæn. Det krævede en kraftig ståltråd indeni for at den skulle stå op. Og det blev tykt efter hanken selv om jeg klippede halvdelen af slangen af på langs. Jeg havde håbet at jeg kunne undgå “Mariposa” bindingen og det fint i bunden hvor der var vinkel på hele tiden men da jeg skulle gå lige op kunne jeg ikke dække 8-tallene uden Mariposa
Måske laver jeg en mere i den rigtige højde når man kan sidde ude igen.
Teknik: Lukket løb Materialer: Sjæl: vandslange Bindemateriale: stofstrimler af gamle bluser og sengetøj Mål: 46 cm høj og Ø: 32 cmBinding: Mariposa
Jeg har manglet beholdere til at skjule bunkerne på arbejdsbordet, så bordet ikke fremstår rodet hele tiden. Den store beholder skjuler notesbøger og lignende samt min nye væveskytte, som jeg skal have med på vævestuen. Den lille beholder skjuler glasset med druesukker og gobelinpindene kunne lige hygge lidt.
Udfordring: Jute er ikke mit foretrukne materiale at arbejde
med.
Form. Jeg ville gerne en mellemting mellem en oval og en
rund cylinder og en kløverform i stedet for den ”sædvanlige” runde skål(fad).
Teknik: Lukket løb Materialer: Sjæl: sisalreb 5 mm Bindegarn: Jute 4 tr. Binding: Strikmaske over 3 omgange Mål: 22 cm højTeknik: Lukket løb Materialer: Sjæl: papirsnor Bindegarn: jute 2 tr. Binding: Strikmaske over 3 omgange Mål: 12 cm højTeknik: Lukket løb Materialer. Sjæl: Papirsnor Bindegarn: hør 8/5 og effekter i jutegarn brugt i de to cylindre. Binidng: 8-tals-sting Mål: 4 cm høj